head-z.dk / Headset / Hukommelseskort

Indkøbsvogn

Deres indkøbsvogn er tom

head-z.dk

Levering
Efter at have set på prisstigninger hos PostDanmark gentagende gange indenfor de sidste 4 år, så føler vi os nu nødsaget til at sætte vores fragtpris op. Vi har valgt at sætte prisen til 39 kr. som stadig er ganske billigt i forhold til hvad det reelt koster at sende en pakke efter vores gennemsnit. Vi er de første til at beklage prisstigningen, men vi har bare ikke noget andet valg, hvis vi skal kunne have den service, at man selv kan hente sin pakke indenfor en rimelig afstand hvis man ikke er hjemme.
Hos head-z.dk betaler man for fragten (og selvfølgelig for indpakningen), og hvis man køber flere headsets så får man mængderabat, ved at man ikke betaler mere for fragten. Man betaler heller ikke dankortgebyr. Det er gratis hos head-z.dk

Vi sender ikke til Grønland og Færøerne under vores standardleverings-betingelser - Heller ikke vores fri levering over 1.000 kr. Men vi giver gerne en pris på hvad det vil koste at sende som vil være efter PostDanmark's priser.

Fra d. 12. august 2009 er alle ordre på 1.000 kr. og derover fragtfri.

Reklamationsret

Der ydes 2 års reklamationsret på produkter købt hos head-z.dk. Er der yderligere reklamationsret eller garanti vil det fremgå særskilt af fakturaen.

Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden, repareres denne vederlagsfrit på vores eller producentens værksted. Dog skal fabriksfejl påvises indenfor 6 måneder. Læs venligst den nedenstående tekst for hjælp, inden du som kunde sender dit headset ind til os :-)

Skader på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller misbrug fra brugerens side er ikke dækket af reklamationsretten. Herunder hører også ændring af tilført strømstyrke til enhver relevant komponent. Skader der er fremkommet ved slid dækkes ikke.

head-z.dk gør opmærksom på at pcheadsets er yderst skrøbelige omkring højttalerne (pas på med at bøje dem for meget), samt at mikrofonens bøjearm skal behandles med stor forsigtighed (reklamation dækkes ikke hvis bøjearmen har været bøjet for skarpt, da kablet indvendigt kan knække). Ledningen er også skrøbelig, og man skal være opmærksom på, at man ikke må sætte skarpe kanter ned på ledningen. Det kan også være skadeligt, at hive i ledningen fordi den ikke er "lang nok".
Alle skader der er nævnt ovenstående dækkes ikke af reklamationen medmindre det er en fabriksfejl.

head-set.dk er bekendt med, at pcheadsets kan anvendes til f.eks. stereoanlæg, MP3-afspillere, discman osv. Det kan medføre forkert strømtilførsel, og er derfor en håndteringsfejl. Dette kan head-set.dk ikke drages til ansvar for.

Hvis skaden er sket

Kunden opfordres på det kraftigste at afgive erklæring omkring fejl eller mangler på produktet i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af processen grundet fejlsøgning. Vi skal kun bruge varen som der er fejl på. Hvis der har fulgt ekstra tilbehør med, så er der ingen grund til at sende dette med medmindre det er hensigtsmæssigt. Blandt andet er der en beskyttelseæske med til nogen headsets, som er en god idé at bruge ved fremsendelsen.

Alle produkter der returneres til head-set.dk skal være forsvarligt indpakket. Som udgangspunkt kan man benytte den samme indpakning som varen blev sendt i eller tilsvarende. Bobbelkuverter må kun benyttes såfremt den tilsendte vare er sendt i en sådan fra head-z.dk. Varen kan godt være fremsendt i en bobbelkuvert inklusiv original emballage som beskytter varen. Derfor anses det som regel som en rigtig god idé at beskytte en vare i en kasse, så der ikke er tvivl om der kan være opstået skader ved fremsendelsen.

Eksempel: Et headset i original emballage i hård plast kan godt fremsendes af head-z.dk i bobbelkuvert. Når det er udpakket og eventuelt skal sendes tilbage på en reklamationsret kan varen IKKE sendes retur udelukkende i en bobbelkuvert uden yderligere beskyttende indpakning.

Vi foretrækker alle reklamationer fremsendes i kasser så der ikke er den mindste tvivl om at der kan være sket noget undervejs i fremsendelsen.

Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre at dine rettigheder bortfalder.

Tilbagesendte varer som ikke indeholder fejl
Ved tilbagesendelse af defekte eller forkerte varer til head-z.dk, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden inklusiv et testgebyr. Testgebyret er kr. 350 kr. pr. time eksklusiv moms. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test og fejlsøgning.

Er du i tvivl om en reklamation så skriv endelig til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Alle reklamationer skal sendes til:

head-z.dk

Kildegårds Plads 5, butik 2

2820 Gentofte

Fortrydelsesret
Af hygiejniske årsager accepterer vi IKKE in-ear headphones retur hvor original emballagen har været åbnet.

Der er 14 dages fortrydelsesret på alle vores produkter. Varer der returneres til os, skal vi modtage i samme stand, som du har modtaget dem i, så salgsværdien ikke falder.
Med andre ord; du må ikke have brugt dit købte headset i et sådan omfang, så det ikke kan sælges til anden part. Hvis emballagen er brudt skal denne kunne lukkes igen så varen er nøjagtig, som da man lukkede den op. Vi kan ikke sælge headsets eller andre ting videre igen hvor varen ikke er i original emballage, ligesom du nok heller ikke ville betale fuld pris for en sådan vare :-)
head-z.dk vil også gøre opmærksom på, at hvis man er ryger eller der er røg i lokalet der hvor man tester headsettet, så er det udslagsgivende for om headsettets stof lugter af røg. Gør det det, så nægter vi enhver form for fortrydelsesret da vi naturligvis ikke kan videresælge det til anden part med røglugt. Derfor anbefaler vi, at man tester sit headset i et røgfrit lokale i så vid udstrækning som muligt naturligvis.
Varer der returneres, sker på købers (din) regning og ansvar/risiko. Hvis man nægter at modtage varen, skal man stadig betale for den udlagte porto og kostprisen på emballage som normalt er ca. 5-10 kr. Ved køb med Mastercard/Electron eller andre kredit- eller debetkort kan der blive tillagt et gebyr på 2,5% på hele orden alt efter hvor stor ordren har været, da det er NETS (tidl. pbs) gebyr.

Fortrydelsesret ved erhvervskøb

Der ydes ikke fortrydelsesret ved erhvervskøb efter gældende regler. Vi har desværre for mange tidligere sager der gør at vi ikke kan opretholde vores ellers tidligere service på det område. Grunden til dette er, at de fleste ordrer fra erhverv er store ordrer som gerne er skaffevarer eller store kvantum, og derfor risikerer vi at brænde inde med varer. Det vil gøre det dyrere for alle andre kunder da vi ikke har andre at pålægge udgifterne på. Derfor har vi nu besluttet at udgiften KUN pålægges den virksomhed som har begået en fejl ved enten at bestille et forkert produkt eller for mange. Vi vil dog ALTID indgå i en dialog om at få udrettet problemet på den bedst mulige måde.

Betaling
Vi har før først trukket pengene dagen efter varen er sendt, men da vi har ændret vores shop, og system generelt, så trækker vi pengene når varen er sendt eller afhentet.
Det er udelukkende af hensyn til kundens sikkerhed vi har valgt, at alle betalinger kun kan ske via PBS.
Følgende kreditkort tager head-z.dk imod:
Dankort, Visa/Dankort og de internationale betalingskort MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron og JCB

Vi tager også imod betaling med EAN. Alle offentlige institutioner har op til 5.000 kr. kredit. Overstiger en ordre dette beløb så kontakter vi jer for yderligere anvisninger.

head-z.dk fratager sig al ansvar, hvis høreskader skulle opstå ved vedvarende brug af vores headsets. Som en god tommelfingerregel bør man som bruger af et headset aldrig skrue op på max. Slet ikke på vores USB-headsets, da de går udenom den normale forstærker der sidder i de flestes lydkort (som i mange tilfælde ikke kan spille så højt, hvilket sundhedsmæssigt er en ganske god ting!). Det interne lydkort USB-headsets'ene har er en noget mere kraftig forstærker og kan spille højere end normalt. Specielt USB headsets skal man være yderst forsigtig med da de som regel kan spille MEGET højt!

PBS
PBS godkender alle der har med kreditkortbetaling at gøre. De har nogle helt bestemte retningslinier, som skal overholde lovgivningen.
Hos PBS bliver webshoppens betalingssystem godkendt til det vigtigste på hele internettet, nemlig det, at man får sin webshop godkendt til at kunne tage imod betalingskort.
Vi vil derfor også meget gerne give et råd med til alle kunder/forbrugere. Tjek de butikker i handler hos om de har en anden udbyder af kreditkort end PBS. Ved udenlandske udbydere er det generelt sværere at klage.

E-mærket

head-z.dk er ikke med i E-mærket. Grunden er helt simpel. Vi mener ikke at E-mærket er nødvendigt. E-mærket fungerer i bund og grund på baggrund af folks frygt for at handle på nettet uden fysisk at kunne se varen. head-z.dk og vores webshop er godkendt under den danske lovgivning og overholder denne til punkt og prikke. Vi føler ikke det er nødvendigt, at give penge for et klistermærke som udelukkende betaler E-handelsfonden for at skabe utryghed om at handle på nettet til deres fordel. Dog har head-z.dk den politik, at vi opfylder alle krav både fra PBS (ajourføring om at kunne tage imod betalingskort) og E-mærket's regler.

Det er iøvrigt ingen sikkerhed, at fordi man har E-mærket så er webshoppen sikker. Der har været adskillige sager som har vist det modsatte, hvor E-handelsfonden ikke har reageret. head-z.dk's råd er uomtvisteligt. Hvis man har nogen spørgsmål ved tvivl eller tvister så henvend jer til Forbrugerklagenævnet


Vi tager forbehold for tastefejl på hjemmesiden.